I sidste udgave af Hot News startede jeg med “Se det summer…” – i dag kunne det passende være “Her er så stille nu…”. I fredags sendte vi eleverne hjem på en velfortjent sommerferie. Vi fik torsdag aften – i fællesskab med alle jer forældre – taget afsked med 8. klasse – og fredag morgen måtte vi også tage afsked med Hans og Dirch. De skal begge to efter sommerferien starte på en anden skole end Hover-Torsted Friskole. Vi ønsker dem og deres forældre et fortsat godt skoleliv. Tak for lån af de elever der nu har haft deres sidste dag på Hover-Torsted Friskole som elev.
Lærerne arbejder også i denne uge. I morgen tirsdag får vi besøg ude fra. En der ved rigtig meget – og meget mere end os, om snus, pufbars og hvad det ellers hedder. Hun kommer igen til vores forældremøde i august. (Datoen for forældremødet og andre arrangementer vil komme på hjemmesiden i løbet af denne uge).
Hovedrengøring m.m.
Eleverne tog i sidste uge en del af hovedrengøringen (vi skal nok sætte skilte på hvor de har gjort rent), og lige om lidt er det jer forældre der tager over.
Jeg håber vi i fællesskab kan hjælpe hinanden med at sørge for, at friskolen også fremstå som en smuk og dejlig friskole hen over sommeren. Her tænker jeg især på, hvis der er nogle børn der har kørt på mooncar, om I vil hjælpe dem med at få dem på plads i mooncar-skuret, sandsager kommer i kassen, bolde i boldkassen osv. Når tingene er på deres plads, er det også meget nemmere for de næste at finde dem.
Rengjorte og etiket-frie glas
Efter sommerferien modtager vi fortsat rengjorte og etiket-frie glas og flasker:-)
Første skoledag efter sommerferien
Første skoledag efter sommerferien er tirsdag den 15. august. Alle er i skole fra 8.15 – 12.30. Forældre er meget velkomne til at være med hele dagen:-)
Seneste kommentarer