Weekendrengøring:

Lørdag den 22. majChalotte og Jørgen
Anna-Marie og Mogens
Lørdag den 29. majDiana og Peder
Inge Lise og Klaus 
Lørdag den 5. juniIrina og Mads
Hanne og Rasmus
Lørdag den 12. juniHelle og Eskild
Naja og Kenneth
Lørdag den 19. juniPernille og Michael
Conny og Claus

Så er der endnu engang lidt nyt fra friskolen – og nu også med planen for weekendrengøringen!

Jeg arbejder på, at der her i nyhedsbrevet kan komme et link der går direkte til kalenderen.

Vi havde hænderne over hovedet, da det langt om længe nu er meldt ud, at vi kan få alle elever tilbage i skole igen. Hver dag og ikke nogen klausul om udeundervisning. Det glæder vi os rigtig meget over – og rigtig meget til. Vores undervisningsminister Pernille Rosenkanz Theil har netop skrevet et brev ud til alle frie- og privatskoler i Danmark. Her skriver hun, at det nu giver os muligheden for at få sluttet skoleåret ordentligt af med vores elever. Men ud over at få sluttet ordentligt af, så er der stadig meget vi gerne vil nå. 8. klasse skal have terminsprøver i dansk, matematik og engelsk, der er en emneuge for alle elever, der er ture vi gerne skal på osv. Vi vil forsøge at holde Jer opdateret løbende. Alt bliver tilrettelagt efter de for tiden gældende retningslinjer.

Udetøj og udesko

April-vejret har været omskifteligt. Det ene øjeblik er det vejr til at gå i t-shirt, og det andet så er det frem med huen igen. Men det gælder for alle elever – alle lige fra 0. klasse til 8. klasse, at gummistøvler og regntøj er et must. Vi er ude – også selvom det regner. Det erfarede en del elever i sidste uge – og de blev meget våde!

Arbejdsaften

Rine har på vegne af bestyrelsen skrevet en meget flot “arbejds-aften-sang”. Husk tilmeldingen er i morgen!