Vi har nu været i gang i små tre uger – og hvor blev den tid lige af. De nye er ved at finde ind i rytmen på friskolen, og de ældre er ved at finde tilbage i rytmen. I denne uge har vi måtte undvære 5. og 6. klasse – samt Hanne, da de har været en uge på Bornholm. Der er blevet klatret, bygget tømmerflåde, fået undervisning på Hammershus og det blev også til en afstikker til Christiansø. For nogle elever er det nok første gang de er så langt væk hjemmefra, men med det stærke fællesskab, så har alle haft en rigtig god tur. Mon ikke der kommer lidt mere om deres tur i næste Hot News.

Vi har været “ramt” af noget rigtig flot og godt efterårsvejr – men har i dag også måtte finde regntøjet og gummistøvlerne frem til dagens gåtur. Eller det kunne de elever der i hvert fald havde regntøj og gummistøvler på friskolen. Hermed en lille opfordring til at sørge for at alle har regntøj og gummistøvler samt tørt tøj på friskolen.

Cykelløb

I morgen lørdag finder Vestjyllands Smukkeste Cykelløb sted. I år er det med start i Ølstrup. Cykelløbet har en lang historie – næsten helt tilbage til friskolens start. Dengang var det et samarbejde imellem friskolerne i Velling, No, Ølstrup og Hover-Torsted. Friskolen i No lukkede, og for nogle år siden trak Velling sig fra samarbejdet, men det gode samarbejde er fortsat mellem Ølstrup og Hover-Torsted Friskoler. Løbet “plejer” at generere et pænt overskud, som bliver uddelt til friskolerne omkring juletid. Beløbet går 100% til noget der kan være til glæde for eleverne.

Så find cyklen og cykelhjelmen frem og trods eventuel regn, og mød op på Ølstrup Friskole i morgen. Der er indskrivning og morgenmad til deltagerne fra kl. 9.00, og den længste rute har start kl. 10.00.

Har man ikke lyst til at cykle – men gerne vil bakke op om arrangementet, så vil udvalget gerne at man kommer og hepper og klapper når de seje cykelryttere kommer i mål.

Skolefoto og skolemad

På tirsdag – den 1. september – er der skolefoto. Alle elever har fået en seddel med hjem i skoletasken. En del af denne seddel skal eleverne have med i skole. Vi har allerede fået en del ind – og jeres børn må meget gerne medbringe dem på mandag. Der vil blive taget klassebilleder (forhåbentligt udendørs) og enkelte billeder.

På tirsdag starter vi også op med skolemad for de elever der er tilmeldt. Jeg håber alle har fundet ud af, at der er ændret på betalingsmåden, så man skal betale direkte til Gastro 41 via Mobile Pay.

Arbejdsaften

På torsdag har vi dette skoleårs første arbejdsaften. Bestyrelsen har tidligere sendt indbydelse ud. Jeg håber at mange allerede har tilmeldt sig til fællesskab, lækker mad og super dejlige arbejdsopgaver.

Emneuge

Mandag den 7. september starter vi op på vores Høst Emneuge. En uge hvor vi i fællesskab får skabt rammerne omkring vores høstmarked lørdag den 12. september.

Jeg vil lige her erindre om, at der er nogle ændrede slut-tider i den uge. Børnehuset er informeret om det.

Mandag har alle elever fri kl. 12.30

Tirsdag har elever i 0.-1. klasse fri kl. 12.30, elever i 2.-8. klasse har fri kl. 14.35

Onsdag har alle elever fri kl. 12.30

Torsdag har elever i 0.-1. klasse fri kl. 12.30, elever i 2.-8. klasse har fri kl. 14.35

Fredag har alle elever fri kl. 12.30

Lørdag den 12. september afholder vi Høstmarked – og det er en skoledag for eleverne.

Programmet for dagen ser således ud;

9.30                     Eleverne kommer til friskolen og gør deres boder klar (vær opmærksom på, at der ikke kører nogen skolebus den dag). Der er kun adgang på friskolen for elever indtil kl. 10.00, alle andre bedes vente udenfor det afspærrede område!

10.00 – 13.00  Høstmarked – herunder musik, konkurrencer, boder og pølsevogn

13.00 – 13.30 Alle børn, forældre og lærere hjælper hinanden med oprydningen – derefter er der weekend

Vi glæder os til at se rigtig mange lørdag den 12. september. ALLE er velkommen – bedsteforældre, naboer, tidligere elever og forældre, kommende elever og forældre…

Weekendrengøring

Lørdag den 29. augustHenriette og Martin
Malene og Thomas
Lørdag den 5. septemberMette og Ulrik
Inna og Serhii
Lørdag den 12. septemberHelle og Eskild
Karina og Ken