Efteråret viser sig i disse dage fra sin pæneste side. Det er godt nok lidt koldt om morgenen – men op ad formiddagen bliver det afløst af sol og varmen kan mærkes.

I næste uge har vi vores motionsdag. Eleverne har øvet på en dans som vi skal bruge som opvarmning. Og så skal der løbes omgange rundt om friskolen – og er man heldig- så møder med en strejf er farvet majsmel omme i æblelunden. Dagen sluttes selvfølgelig af med et fællesbillede – mens alle er flotte og farvestrålende. Efter lidt omklædning, ja så står der efterårsferie på skemaet. Har du/I lyst til at være med, så skal I være mere end velkommen. Vi starter 8.45 med opvarmningsdansen, og løbet vil foregå i tidsrummet 9.00 – 11.00.

På lærerværelset ser vi frem til uge 44! Men hvorfor nu det? Jo det er nemlig den første uge vi kan have alle elever i skole igen (siden uge 34). Mange har været på ferie, weekendture m.m. Rent undervisningsmæssigt så kan det være lidt udfordrende når der mangler mange elever i klasserne- ud over almindelig sygdom. Vi har snakket om det til et lærermødet og til bestyrelsesmødet i sidste uge. Vi vil fremadrettet blive bedre til at sende lektier med, på det man nu kan lave når man er afsted. Men gruppearbejde, forskellige forsøg, sociale ting og fællesskabet kan vi ikke sende med på ferie.

Vinterskema

Efter efterårsferien starter vi på vores vinterskema. Så hold jer orienteret (skemaerne ligger her på hjemmesiden).Alle børn vil have idræt i hallen i Hover. Her skal de huske; indendørs idrætstøj, evt. indendørs idrætssko og håndklæde. Alle eleverne klæder om når de kommer til hallen i Hover – og klæder om igen efter badet. Børnehuset er orienteret om hvilke dage de yngste har idræt – og at de går over i Børnehuset allerede kl. 14.35.

Nyt fra bestyrelsen

Vores fælles arbejdsaften startede ud med synet af lidt mere lys og “luft” rundt om skolesområder, da flere grene blev klippet væk. Områdets smukke gamle træer står nu stynet op helt som de skal, parat til efterårets rusk!

Til selve arbejdsaftenen stod Marijke, klar i sløjd værkstedet til, at hjælpe og fordele opgaverne, hvilket vi I bestyrelsen syntes fungerede ret godt. Spørgsmål skal der til, og det er helt på sin plads at spørge, hvor tingene gemmer sig rundt på friskolen – specielt som nye forældre. Tak for opbakningen til arbejdsaftenen, samt til den hyggelige udendørs fællesspisning. 

Med frivillig hjælp, forskelligt værktøj og diverse kræfter er friskolens mikado tårn ved at vokse der op af. Tårnet tager mere og mere form, så leg og bevægelse kan starte!

Vi I bestyrelsen ser frem til at, se jer igen på friskolen mandag aften den 17 november, til et stort fælles forældremøde. 

Vi skal i fællesskab lytte til en foredragsholder, samt hygge os med kaffe og kage. 

Sæt derfor allerede nu et kryds i kalenderen! 

Mange hilsner fra Bestyrelsen.

Referat fra Summemøde den 1. september 2025

Drillerier/Grimme ord: vær ved andre som du gerne selv vil blive behandlet

Man må holde med det fodboldhold man vil: Man må holde med det fodboldhold man vil.

Op kridtet fodboldbanen: Man kan bruge fire kegler som kan bo sammen med boldene.

Lås er ødelagt: Kasper ordner det når han har tid

Råbe bus: Man skal kun råbe bus når den kommer

Stå pænt til morgensang/og være stille til fortælling: Man skal stå pænt så man ikke forstyrrer de andre. Man skal være stille når vi har fortælling.

Hoppepude regler: Planen er i begge garderober. Vi prøver at det kun er ens egen klasse der må være på hoppepuden.

BMX bane: Tina siger det til bestyrelsen, men det bliver ikke på torsdag.

Evt.

Carl Emil var ordstyrer og Thilde var referent.

Weekendrengøring

Lørdag den 4. oktoberCarina og Kristoffer
Nina og Jonas
Lørdag den 11. oktoberLykke og Per
Irina og Mads
Lørdag den 25. oktoberCarmina og Robert
Dorte og Michael