En gang om ugen har vi på skemaet afsat tid til trivsel. Her kan vi arbejde i grupper på tværs af klasserne, aldersopdelt eller alle sammen i en gruppe. Det grundlæggende er dog, at indholdet i arbejdet skaber en fællesskabsfølelse og gøre, at vi alle skal være glade for at komme i skole.
Der er en meget bred spændvidde for indholdet af timerne. Det kan være en tur i skoven, sport, fælleslege, opgaver og klassens time. Her kan vi snakke om mange forskellige ting; klassens sociale fællesskab, etiske og samfundsmæssige spørgsmål sammen med klasselæreren.