Trivsel

Trivsel er en selvfølge på Hover-Torsted Friskole. Her er der plads til alle, alle har noget at skulle have sagt – og der er fokus på den enkelte elevs trivsel både socialt og fagligt.

Faglighed

På Hover-Torsted Friskole går vi ikke på kompromis med fagligheden- tværtimod! Vi vægter fagligheden højt og tilpasser indlæringen til den enkelte elev. 

Værdigrundlag og profil

Velkommen til en skole lidt ud over det sædvanlige – med højt til loftet både ude og inde. Vi bygger på det Grundtvig-Koldske skole- og menneskesyn. Vi er karakterfri og nyder det forpligtende fællesskab på alle niveauer.

Hot News

Her kan du læse skolens aktuelle nyhedsbrev, nyt fra skolen, nyt fra bestyrelsen og samarbejdspartnere.

Så faldt den første sne – og hvor er det dejligt. Det er blevet helt lyst. Børnene har ikke travlt med at komme ind efter frikvarterne, for der bliver både bygget snemænd og kæmpet i sne. Og så er det jo altid lige en god anledning […]
Efterårsferien bød på super flot efterårsvejr. Jeg håber I alle har nydt det. Vi er nu godt i gang med “vinterskemaet” – og det ser ud til at fungere efter planen. Frikvarterne bliver brugt på fodbold, “ostebold” og forskellige lege – og det er uanset vejret. […]
De dejlige lyse morgner er ovre for denne gang, regnen og mørket hører efteråret til – og det er nu også meget hyggeligt. Efter efterårsferien skal vi igen til at tænde de levende lys både ude og inde på friskolen – og det er også en […]
Om os

Hover-Torsted Friskole ligger i et fantastisk skønt naturområde med skoven som nabo. Omgivelserne er en naturlig del af hverdagen på friskolen.

På vores skole prioriterer vi tryghed i hverdagen, fællesskabet, høj faglighed, fortælling og mange andre ting, som man kan læse mere om her på hjemmesiden.

Målet for skolens undervisning er, at børnene bliver hele og positive mennesker bl.a. ved at styrke deres selvstændighed, ansvarlighed over for hinanden og fællesskabet, deres kreativitet og åbenhed over for forskelligheder.

Undervisningen gøres levende gennem fortælling, trivsel, kreative fag, fysiske aktiviteter i vores smukke natur og ved at bruge lokalsamfundet.

Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem forældre, børn og lærere.


Friskolefag

Noget af det vi også gør:

Udover de velkendte skolefag, har vi på friskolen fag og aktiviteter, som vi synes er vigtige i et barneliv.

Lejrskole

Lejrskole en gang om året

Som elev på Hover-Torsted Friskole kommer du på lejrskole hvert år.

Håndværk

Sløjd fra 0. klasse

Skolen prioriterer sløjd allerede i 0. klasse   – fra 3. til 8. har eleverne billedkunst og håndværk og design 2- 4 timer om ugen

Fortælling

Det levende ord

3 dage om ugen har eleverne fortælling om en historisk periode eller temaer indenfor livsoplysning og religion.

Emneuger

Samarbejde og fordybelse

De historiske fortællinger afrundes ofte af emneuger, hvor man går i dybden med det man har lært om.

Tværuger

Kreativitet

Uger hvor man går i dybden med et fag eller en færdighed oftes indenfor dansk eller matematik, med tid og rum til kreative tilgange.

summemøde

Medindflydelse

 På friskolens summemøder har alle børn mulighed for at komme med punkter, som de ønsker at diskutere med de øvrige børn og lærerne

Vi deltager i EU-skoleordningen for frugt, grønt og mælk, der er støttet af EU-midler

Hover-Torsted Børnehus

Vi samarbejder med Hover-Torsted Børnehus. Her går de yngste skolebørnene efter skole. Der går bus fra skolen til Børnehuset.

Bestyrelsen

Bestyrelsen på friskolen er valgt ved en demokratisk afstemning. Den består af 7 repræsentanter fra forældrekredsen, der vælges ved den årlige generalforsamling. 
Læs mere under punktet om bestyrelsen.

Støtteforeningen

Støtteforeningen har som formål at støtte friskolen med økonomiske midler, oftest til indkøb af ekstraordinære ting, som kan gøre dagligdagen på friskolen sjovere og bedre for både elever og lærere, og hjælpe til, når der kan bruges en ekstra hånd.

Støtteforeningen har gennem årene skaffet penge ved forskellige arrangementer, bl.a. Rock i Ringkøbing og foredrag.

Samarbejde

Hover-Torsted Friskole er en del af områdets lokale fællesskab og hviler på en stærk tradition af lokalt sammenhold.

Bliv elev på Hover-Torsted Friskole

Kontakt os

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hover-Torsted Friskole

Torstedvej 44

6980 Tim

97333050

kontakt@htfri.dk