Kalenderen siger oktober, men der er heldigvis stadig mange soltimer og perioder uden regn og blæst. Solen kan stadig varme klasselokalerne mod syd godt op. På friskolen er vi i den heldige situation, at vi i juni måned låste en pris fast på træpiller – som skolen bliver varmet op med. En pris der selvfølgelig er dyrere end det vi har givet før – men heldigvis ca. 4000 kr. under det man i dag giver pr. tons! Vi skal selvfølgelig ikke fråse med varmen, og vi kommer også til at skrue lidt ned – men ikke til 19 grader! Vi har haft en snak med eleverne om, at en langærmet trøje og et par hjemmesko/uldsokker er helt ok at have på her hen over efteråret/vinteren. Ligeså hjælper vi hinanden med at huske at slukke for lyset i de lokaler man forlader. Alt sammen noget jeg også tror der har været på som samtaleemne i mange hjem.

I morgen fredag skal vi gå for ensomhed. På sådan en dag styrker og dyrker vi fællesskabet, får motion og flytter grænser. Vi glæder os rigtig meget til dagen, og det kan vi mærke at eleverne også gør. Hvordan er det at gå 10/20/30 km? Kan vi klare det – eller skal man hentes af “feje-bladet”? Alt dette er vi meget klogere på i morgen eftermiddag, når vi stolte når i mål. Oplevelser og fællesskab rigere.

Mandag morgen – meget tidlig – sender vi 4.-6. kl. + Hanne A, Sussi og Helle A til Bornholm. Der er sammensat et rigtig spændende program – og jeg er slet ikke i tvivl om, at de får nogle dejlige dage på solskinsøen. Jeg håber blot, at den lever op til sit navn!

Mens 4.-6. kl. er afsted, har vi andre tværuge. Tværuge er hvor hver klasse har enten dansk eller matematik fra 9.00 – 12.30 – herefter er der almindelige timer. Fredagen står i motionens navn – hvad vi skal lave er stadig en hemmelighed (men der er ikke noget I som forældre skal tage stilling til, ingen der skal bage, ingen sponsorsedler…). Vi glæder os til at løfte sløret for motionsdagen på mandag.

Efter motionsdagen står der efterårsferie på programmet. Tid til ture i skoven, tid til spil, tid til afslapning, tid til service på friskolens fyr.

Det er også i næste uge at Hanne T sætter sig i flyveren og vender næsen mod Australien. Hun er tilbage til Åben Skole den 5. november. Jeg håber hun får en fantastisk tur – og vi glæder os til at se billeder og høre om det hele når hun vender tilbage igen. Mens Hanne T er væk, vil hendes timer blive dækket af os selv i en kombination med Anita Nørgaard.

Idræt/3K efter efterårsferien

Efter efterårsferien til idræt for 0.-2. kl. og 3K for resten af friskolen foregå i hallen i Hover. Her skal alle elever i bad efter timen – så udover indendørs idrætstøj (som man skifter til når vi kommer til hallen), så skal alle også huske et håndklæde. Et par indendørs sko er også godt at have i tasken. Det vil ikke være hver gang der er behov for skoene, men når der f.eks. skal spilles hockey og andre boldspil, er et par sko uundværlige.

Nyt fra bestyrelsen

Arbejdsaften på en fredag 

Efter ønske fra nogen i forældregruppen, valgte bestyrelsen at holde arbejdsaften en fredag. Arrh…en højhellig fredag, var det nu en god idé…? 

Det gav som forventet nogle afbud – af forskellige årsager.  Til gengæld gav det en anderledes RO! Vi startede tidligere. Ingen havde børn, de skulle skynde sig hjem og putte (og ingen trætte skolebørn dagen efter). Vi havde ro til hygge og snak på en bemærkelsesværdig anderledes måde. Og NØJ!!! hvor nåede vi meget… Det var en kæmpe forhøjelse. 1000 tak til alle. Vi har derfor besluttet, at vi prøver med en fredag igen næste år.

Kejserens nye klæder – nu med logo

1000 tak fordi I har taget så godt i mod vores nye logotøj. Det skulle være lige på trapperne… Er du helt i kulkælderen over, at du ikke fik fingrene i den chikke hue, den tidsløse hoodie eller den “sygt nice” indkøbskurv – så tøv ikke med at tage fat i Helle. Det kan vi nok finde en løsning på. 

Tarzan flytter ind

Næste fase i projekt “legeplads” er i fuld gang. Den nye tarzanbane er ved at blive sat op. Den starter i forlængelse af svævebanen. Kig forbi og gi’ ungerne baghjul i en omgang ‘jorden er giftig’.

Byggemand Bob arbejder her ikke

Men det gør til gengæld en pænt sej personalegruppe og nogle fantastiske pedeller akkompagneret af en flok priceless forældrefrivillige (bestyrelsen inklusiv naturligvis, sagde hunden!). Mange af jer har bemærket, at projekt “renovering og optimering af skolens lokaler” er i fuld gang. Første fase var et mødelokale og bedre faciliteter til lærerforberedelse. Derfor blev klasselokalerne rykket frem i bussen. Den næste fase bliver et frontalangreb på depotrummet. Det er skolens største lokale og trænger til en kærlig hånd og et større formål. Det glæder vi os til at komme i gang med. 

Referat fra summemøde den 3. oktober

Genopfriskning af sidste summemøde

Ballongynge og hoppepude: hoppepuden er slukket resten af året. Så ikke vigtigt lige nu.

BMX cykler: det er besluttet at der skal købes to BMX cykler

Rundbold: vi spiller ikke rundbold længere

Gåtur fredag

Tina og Maria tager det op på gåtursmøde om vi stadig skal gå med skolevenner.

Vi får ikke nye skolevenner

Ballongynge

Johannes, Lau og Anton tager en skovl og en trillebør. Og henter noget sand til ballongyngen.

Nissevenner

Vi får nissevenner til jul:-)

Sofaer

I timerne må 4-6 bruge sofaen uden for deres klasselokale men i frikvarterne er sofaerne alles

Indefrikvarter

Tobias K, Niels-August, Sofie, Julie, Johanne og Noah mødes i ti pausen for at lave regler til indefrikvarteret

Lang gåtur fredag

Man må gerne have det slik med som man gider slæbe, det skal også deles med Maria

Man må have alle de skiftesko med som man vil

Bøger

Viggo tjekker hvor mange Wimpy kid bøger vi mangler